Hvordan pakker jeg min kuffert bedst?

Sørg for at pakke din kuffert i god tid. Der kommer intet godt ud af at pakke din kuffert i sidste øjeblik. For at optimere pladsen er vores bedste pakketips, at du ruller dit tøj. På den måde undgår du, at dit tøj krøller.

7 Tips til at pakke din kuffert

  • Sørg for at pakke din kuffert i god tid
  • Sørg altid for at have en pakkeliste
  • Tjek altid vejrudsigten på din destination
  • Rul dit tøj for at undgå krøllet tøj i din kuffert
  • Er du ikke til at rulle dit tøj, så pak dit tøj ind i papir
  • Sørg for at udnytte hele pladsen i kufferten, så tøjet ligger i spænd
  • Rejs altid med en hånddamper, hvis du har en

Hvordan pakker jeg bedst min skjorte i kufferten?

Krøllede skjorter er irriterende, især hvis du skal direkte videre til et møde. Når du skal pakke din skjorte i en kuffert, er det bedst at du ruller den. På den måde undgår du, at den bliver krøllet. Følg vores simple guide nedenfor.

Sådan ruller du din skjorte på Marie Kondo metoden:

  • Læg skjorten flat på et bord
  • Fold den ene side ind mod midten - det gælder om at lave en rektangel
  • Fold ærmet tilbage og buk det ned (komma) så det danner en rektangel
  • Fold modsatte side af skjorten ind mod midten
  • Fold modsatte ærme på samme måde som det første ærme
  • Nu har du rektangel
  • Fold retangelen i 3 og stil den op af siden på kufferten
  • Forsæt med resten af dit tøj, indtil hele kufferten er fyldt

Hvordan undgår jeg krøllet tøj i min kuffert?

Er du ikke til at rulle dit tøj, er et andet tip til at undgå krøllet tøj i kufferten at pakke dit tøj ind i papir. Læg et stykke køkkenrullepapir imellem dit stykke tøj, inden du folder. Papiret forhindrer, at der kommer vedvarende folder på din skjorte.

Hvis uheldet er ude og din skjorte er blevet krøllet

Hvis din skjorte er blevet lidt krøllet, så anbefaler vi, at du tager den på. Vores skjorter og skjortebluser er lavet af EcoVero, og det er vores erfaring at kropsvarme kan glatte skjorten ud igen. Så tag den på og efter 1 time er din skjorte udglattet igen.

Hvad skal i kufferten?

Sørg altid for at have en pakkeliste, så du ikke glemmer noget vigtigt. Hvad din kuffert skal indeholde afhænger af din destination? Et godt tip er at have en rejsehånddamper med. Så sikrer du dig krølfrit tøj på hele turen.

Hvad skal i håndbagagen?

Her er de 5 ting som vi altid har i vores håndbagage

1. Værdigenstande (ure smykker, computer, telefon mm.)

2. En varm trøje. Det kan blive koldt i et fly og hvem gider starte sin rejse med en forkølelse.

3. Et ekstra sæt tøj. Skulle uheldet være ude og din kuffert bliver væk er det rart med et ekstra sæt tøj. Skal du på badeferie så overvej også en bikini eller badedragt.

4. Tyggegummi så du undgår propper i ørerne under start og landing

5. Toiletsager, lidt make-up, solcreme og tandbørste - husk dog at flydende genstande ikke må være over 100 ml.

 

Vi håber du kan bruge vores guide. Skulle uheldet være ude og dit tøj er blevet krøllet, så findes der oftest et strygebræt og strygejern på hotellet.

Se også vores guide Sådan stryger du en skjorte.

×