Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Guide

Vask af skjorter: Vaskeguide med 9 gode råd

I denne vaskeguide får du alt, du skal vide om vask af skjorter – uanset om du foretrækker tøjvask i hånden eller bruger vaskemaskinen. Korrekt vask og strygning af skjorter er nøglen til at få dem til at holde sig pæne længere.

Vi guider dig gennem hele processen – fra hvordan du bør vaske skjorter, til hvordan du tørrer og vedligeholder dem bedst muligt. Du får også konkrete råd til, hvordan du håndterer specifikke materialer som viskose, bomuld og silke, og hvordan du undgår unødvendigt slid, når dine skjorter skal til vask.

 

Nem vaskeguide til vask af skjorter

Sådan passer du bedst på dine skjorter – uanset materiale:

  • Luk alle knapper og vask på vrangen - Det mindsker friktion og forhindrer, at knapperne slider på stoffet. Samtidig beskytter du skjortens yderside mod unødvendig slitage under vask.

  • Undgå tørretumbler - Lufttørring bevarer både skjortens facon og farve. Tørretumbling slider på fibrene og øger risikoen for, at stoffet krymp – især for viskose og silke.

  • Hæng skjorten op med det samme efter vask - Brug en bøjle med god støtte til skuldrene og luk alle knapper. Det hjælper skjorten med at holde formen og minimerer behovet for strygning.

  • Følg altid vaskeanvisningen på skjorten - Den er tilpasset det specifikke materiale og eventuelle efterbehandlinger – og sikrer, at du ikke kommer til at skade fibrene.


Særligt om skjorter i viskose

Viskose er et blødt, let og luftigt materiale, som føles luksuriøst mod huden. Til gengæld kræver det ofte en lidt mere forsigtig behandling.

  • Vask ved maks. 30 °C og vælg evt. et skåneprogram, hvis du har det bedst med det. Af erfaring ved vi dog, at vores skjorter fra A Working Theory godt kan tåle at blive vasket på et almindeligt vaskeprogram sammen med resten af familiens tøj. For os er det helt afgørende i en travl hverdag.

  • Brug mildt vaskemiddel uden blegemiddel og undgå skyllemiddel, som kan skade fibrene.

  • Viskose bliver svagere i våd tilstand – vrid aldrig stoffet, men pres vandet forsigtigt ud.

  • Undgå tørretumbler. Hæng i stedet skjorten til tørre på en bøjle og ret sømme og skuldre ud med hænderne.

  • For at opnå et glat resultat, anbefaler vi strygning efter vask. 

 

Særligt om skjorter i bomuld

Bomuld er en naturfiber, der er både robust og behagelig. Det tåler højere temperaturer end f.eks. viskose og silke, men skal stadig behandles med omhu.

  • Vask hvide bomuldsskjorter ved op til 60 °C for at fjerne sved og snavs. Sørg dog altid for at tjekke, hvad vaskeanvisningen i din skjorte anbefaler, så du ikke risikerer at vaske ved en for høj temperatur. Farvede bomuldsskjorter vaskes ved 30–40 °C for at bevare farven.

  • Brug vaskemiddel, der passer til farven: hvidt vaskepulver til hvide skjorter og kulørt vaskemiddel uden blegemiddel til farvede.

  • Stryg bomuld, mens det er fugtigt, for et nemmere og glattere resultat.

 

Særligt om skjorter i silke

Silke er en delikat proteinfiber, der kræver særlig pleje for at bevare glans og struktur.

  • Tøjvask i hånden anbefales – brug lunkent vand og et enzymfrit vaskemiddel til silke eller uld.

  • Undgå iblødsætning. Rens skjorten forsigtigt og skyl grundigt. Brug gerne eddike i sidste skyl for at neutralisere sæberester og genoprette pH.

  • Tør fladt på et håndklæde, eller hæng op på en polstret bøjle væk fra sollys. Tørretumbler må aldrig bruges.

  • Stryg ved lav varme og helst på vrangen med et beskyttende klæde – eller brug en steamer.

  • Silke behøver ikke vask efter hver brug. Luftning kan ofte være nok, hvilket forlænger fibrenes levetid.

 

Særligt om hvide skjorter

Hvide skjorter kræver ekstra opmærksomhed for at forblive hvide.

  • Vask dem separat – og kun sammen med andet hvidt tøj.

  • Undgå skyllemiddel, som kan give gule skjolder.

  • Vask ved 60 °C, hvis stoffet tillader det (tjek vaskeanvisningen). Det fjerner sved og bakterier effektivt.

  • Forbehandl pletter og skjolder med sulfo eller pletfjerner – især ved krave og under ærmer.

  • Hæng til tørre i sollys for naturlig blegning og et ekstra hvidt resultat.

  • Er skjorten blevet gulnet, kan du lægge den i blød i en opløsning med citronsyre og soda. Tjek desuden vores guide til gule pletter på hvidt tøj og artiklen Hvordan får man makeup af tøj?



9 uundværlige tips når du skal vaske skjorter

  1. Læs vaskeanvisningen - Hver skjorte har sine egne behov. Vaskemærket er din bedste guide.

  2. Vask på vrangen - Det skåner overfladen mod slitage, beskytter farverne og fjerner sved og snavs mere effektivt.

  3. Luk knapperne - Det forhindrer, at kraven mister form og at knapperne trækker i stoffet under skjorte vask.

  4. Brug et evt. skånsomt vaskeprogram - Lavere omdrejninger og blide bevægelser bevarer form og reducerer krøl.

  5. Lufttør frem for at tørretumble - Tørretumbling slider og kan krympe skjorten. Lufttørring forlænger levetiden.

  6. Stræk stoffet i våd tilstand - Særligt viskose og silke har godt af at blive rettet ud med hænderne for at bevare facon.

  7. Undgå for meget vaskemiddel - Overdosering slider på tekstilet og kan give sæberester, der gør stoffet stift.

  8. Vask ikke for sjældent - Sved og snavs, der får lov at sidde længe, skader fibrene og giver permanente skjolder.

  9. Luft mellem brug - En skjorte, der kun er brugt kort, kan ofte blot luftes i stedet for at blive vasket igen. Det kan forlænge tiden mellem hver vask skjorte.


FAQ

Ved hvilken temperatur bør jeg vaske mine skjorter?

Det afhænger af materialet. Viskose og silke vaskes bedst ved maks. 30 °C. Bomuld tåler op til 60 °C, særligt hvis det er hvide skjorter. Følg altid vaskeanvisningen på din skjorte.

 

Bør mine skjorter vaskes i hånden?

Silkeskjorter har bedst af tøjvask i hånden, mens viskose og bomuld kan vaskes i maskine. Brug gerne vaskepose og undgå overfyldte maskiner.

 

Hvor ofte bør jeg smide mine skjorter til vask?

Som tommelfingerregel bør du vaske dine skjorter efter 1–2 ganges brug. Hvide skjorter og silke bør vaskes efter hver brug. Hvis skjorten kun er brugt kortvarigt, kan den i nogle tilfælde luftes og bruges igen.

 

Sidst men ikke mindst: Strygning af skjorter

Vil du vide, hvordan du opnår det flotteste resultat med strygejernet? Læs vores guide Hvordan stryger man en skjorte.

På jagt efter en klassisk skjorte? Se vores sorte skjorter til damer, hvide skjorter til damer og grønne skjorter til damer.

GUIDES

LÆS MERE

Hvad er viskose? Her er alt du skal vide
Journal

Hvad er viskose? Her er alt du skal vide

Hvad er viskose lavet af? Kan man ånde i viskose? Og hvad er forskellen på rayon og viskose? Bliv klogere på viskose stof i denne guide. Læs her.

Læs mere
A Working Theory kombinerer elegant design med funktionelle løsninger – som ekstra knapper, der sikrer perfekt pasform. Foto: Sarah Fresco
Journal

Så du vores skjorter i Løvens Hule? Sådan fik vi en investering

Så du med, da A Working Theory forleden var blandt de medvirkende i Løvens Hule og kunne tage en investering fra Louise Herping Ellegaard med hjem? For jo, den er god nok, den 27. marts 2025 kunne ...

Læs mere